Nyt indkøbscenter i Herlev får solceller for ti millioner
Big Shopping-centeret i Herlev ved København får et solcelleanlæg på 10.000 kvm på taget.
Anlægget kommer til at koste i omegnen af 10 millioner kroner og vil levere omkring 10 pct. af strømforbruget i centeret.
Big Shopping åbner den 31. oktober, og centret vil få 30 lejere i form af butikker, spisesteder, fitness og et biografcenter.
Big Shopping-centeret har en projektværdi på 1,1 milliarder kroner og er ejet af den tværnordiske ejendomsinvestor Nordic Real Estate Partners.